SAFER SPACES

Et safer space er et rum, hvor alle (gæster, artister, værter, m.v.) arbejder aktivt for og forpligter sig til at få alle til at føle sig trygge, set, anerkendt og respekteret.

Alle KFP-medlemmer stræber efter skabe et trygt miljø og sikre, at alle gæster har det godt. Medlemmerne er forpligtede til at skabe et rum, hvor alle føler sig velkomne og inkluderede, uanset køn, seksuel orientering, etnicitet, kropstype og påklædning (eller mangel på samme).

At skabe et safer space er noget der sker i samarbejde mellem promotere og gæster. Gæster er opfordret til at rapportere til crewet eller safer space-ambassadører, hvis de er vidne til nogen form for upassende opførsel.

Alle promoter-crews, der er medlem af KFP, har skrevet under på KFPs Safer Space Manifest.

Manifestet beskriver de værdier og guidelines, som medlemmerne af KFP er fælles om at arbejde for. Det eksakte indhold i hvert events safer space policy er op til det enkelte promoter-crew, men blandt relevante emner at afdække er: husregler, diskrimination, samtykke, stoffer, frihed til at udtrykke sig og safer space-ambassadører.

Du kan finde KFPs Safer Space Manifest her.